×

Julefest i pastelfarver: 4 farverige DIY-idéer til friske og farverige dekorationer med julestjerner

Har du lyst til et ubekymret julelook? Eksperterne fra Stars for Europe (SfE) præsenterer friske og farverige idéer til juleborde, adventskranse og blomsteropsatser, hvori julestjerner, diskret tilbehør og sarte pastelfarver skaber en munter og afslappet stemning.

1. DIY: Frisk, munter og farverig: Borddekorationer med julestjerner

Et smukt pyntet bord skaber den perfekte baggrund til et festligt måltid med venner eller familie. Følgende borddekorationer viser, at festlig og uformel ikke behøver at være modsætninger. De ser meget friske og muntre ud takket være de farverige julestjerner.

Denne borddækning i sarte pastelfarver er enkel og underspillet. Kombinationen af tilbehør i lyseblå og dæmpet lyserød får julestjernernes smukke, farverige blade til at stå endnu tydeligere frem. Den enlige blå lysestage tilføjer et ekstra strejf af kontrastfarve.

Bløde pastelfarver får også dette festlige bord til at se uformelt ud på trods af de overdådige dekorationer. Julestjerner i lyserød, gul og abrikos som potteplanter eller afskårne blomster spreder farverig  juleglæde. Små kaktus og  paradisæbler tilføjer et friskt stænk af farve. Det øvrige tilbehør og møblerne – fra stolene til servicet, stearinlysene og servietterne til kuglerne på træet – supplerer farverne fra julestjernerne, hvilket skaber et harmonisk look.

Julefesten er i gang! På det moderne julebord bliver hver enkelt gæst budt velkommen med en pakke, som er pyntet med en afskåret julestjerne og en kvist med bær.

En smuk vinterbuket i lignende nuancer af afskårne julestjerner, ilex vericillata (vinterbær) og amaryllis pynter midten af bordet. Bukettens abrikosfarve opsamles i resten af pynten og komplimenterer de gule og lyserøde pastelfarver.

2. DIY: Kageopsats i pastelfarvet vintagestil

Farverige pasteller, vintage og gør-det-selv – tre dekorationstrends forenes i denne smukke kageopsats.

Dette unikke og enestående design, som udgøres af tallerkener og glas, er hurtigt at lave og vil med garanti være et højdepunkt på ethvert bord med minijulestjerner i forskellige farver i fine, små dåser.

For at lave denne farverige dekoration i et pastelfarvet look skal du bruge tre tallerkener i forskellige størrelser (f.eks. en middagstallerken, en sidetallerken og en underkop), dekorative glas, en lille glasvase, keramik- eller universallim af høj kvalitet, farverige minijulestjerner og små dåser til at plante i.

Sådan gør du:

Trin 1: Først skal du beslutte rækkefølgen for dine glas eller vaser og om de skal stilles med bunden eller åbningen opad. Derefter limer du tallerkenerne og glassene sammen en for en. Påfør lim i bunden eller på kanten af glasset, og tryk det fast på tallerkenen, indtil limen er helt tør. Du skal bruge tre tallerkener og to glas til en kageopsats med tre lag.

Trin 2: Plant de farverige minijulestjerner i dåserne, og arranger dem på kageopsatsen. Vigtigt: Sørg for at vente til limen er tørret helt.

Trin 3: Til sidst, som prikken over i’et, skal du lime en lille glasvase ovenpå den øverste tallerken, fylde den med vand og stille en afskåret julestjerne i den. Færdig!

3. DIY: Farverig stuedekoration med julestjerner

Koordinerende blikfang: Denne hængende julestjernekrans i bløde, orange toner er et pladsbesparende alternativ til den klassiske adventskrans og kan laves ret hurtigt med en egnet, rund lysestage i metal.

Beklæd metalrammen med kviste af ilex verticillata (vinterbær) og hyben. Fastgør så fire orkidérør mellem lysholderne, fyld dem med vand, og stil abrikosfarvede, afskårne julestjerner i dem. Sæt stearinlys i holderne. Hæng den op. Færdig!

En række med enkle glasflasker med afskårne julestjerner, ilex verticillata (vinterbær) og fyrregrene er en nem, men effektfuld dekorationsidé, der giver farve til dine rum om vinteren.

4. DIY Kreativt projekt: Arrangement med glaskugler og julestjerner

Uanset om det er til en gave eller en borddekoration, vil dette farverige arrangement med afskårne julestjerner, grangrene og julekugler med garanti skabe julestemning.

Tip: Denne idé er en god måde til at genbruge ødelagte julekugler eller dem, hvor holderen er forsvundet.

Dette julearrangement er nemt at lave. Du skal bruge afskårne julestjerner, en passende beholder, blomsterskum, glaskugler, fyrre- eller grangrene og en limpistol.

Sådan gør du: Fyld din beholder med opblødt blomsterskum, så det når til cirka 1 cm over kanten. Isæt derefter de afskårne julestjerner og grenene. Lim til sidst kuglerne fast på grenene med limpistolen. Færdig!

Den rette skæreteknik

Afskårne julestjerner kan holde sig i op til to uger i friskt vand, hvis stilkene sættes i varmt vand (cirka 60 grader) i et par sekunder straks efter afskæringen og derefter straks sættes i koldt vand, så saften stoppes fra at løbe ud. Hvis du bruger julestjerner til at dekorere gaver, skal du blot vikle enden ind i tape.